Notater |
- Hans Jakobsen
er født i Starup de 5. januar 1873 og han døde pinsemorgen 1933. Han blev gift i 1897 med Else Marie Dorthea Thomsen, der er født i 1880 og som døde i 1943.
Datteren Ane Kirstine Brandt har nedskrevet følgende om sine forældre og sit hjem:
"Far gik i Starup skole og havde en ueksamineret lærer Nielsen til lærer. Jeg hørte ofte fars søskende snakke om skoletiden. Det var en livlig søskendeflok på 10, så vi børn glædede os til familiebegivenhederne, og dem var der mange af. Mor giik i Debel skole og havde forskellige lærere. Mors far var lærer med en meget lille løn, hvorfor han dreven gård i sin fritid og til sidst opgav lærergerningen. Morfar døde en måned før mor blev født og mormor giftede sig to år ef-ter igen og mor har fortalt, hvor ulykkelig hun blev, da hun af skolebørnene fik at vide, at hun skulle have en stedfar, men både mor og vi børn holdt meget af ham, når vi som voksne be-søgte ham. Som 22-årig købte far gården af sin far, der har bygget den ca. tre år før. Fars sø-ster Kathrine blev gift samme dag som far, så der var dobbeltbryllup, der varede i to dage.
Det varede ikke mange år, før en del af heden blev opdyrket af de 1977 tdr. land, han i alt fik sammen med gården. Senere købte han 7 tdr. mere og igen senere 60-70 tdr. land hede, og han nåede at få over 150 tdr. land hede opdyrket med heste og mergel, der blev hentet langvejs fra. Far og mors navne står da også på sten i Kongenshus.
Far var en meget dygtig landmand trods ikke særligt godt helbred. Som den første i sognet fik han slåmaskine med høstapparat og mange nysgerrige kom for at se dette fænomen, om den ikke skadede kornet. Der blev drøftet meget denne dag.
Mine bedsteforældre boede som aftægtsfolk på gården, og jeg husker tydeligt, hvilken ære det var for mig at få lov at støde peber med morteren og knuse sennep med en kugle i et fad. Jeg var tit inde hos bedstemor, der jo havde bedst tid. Der vaar nok at se til den gang, alt blev lavet med håndkraft. Vi bryggede øl, bagte brød i den store ovn og kogte mange kartofler til svinene. Mor havde en egen evne til at få alting til at glide. Hun passede bedstemor under hendes sygdom og mange kom på besøg og fik al tid kaffe. Men man mærkede aldrig, at hun havde travlt.
Fra skole skulle vi børn altid indtil bedstefar og fortælle, hvad vi havde lært og vi måtte pænt synge, dersom vi havde lært en salme med ny melodi, og vi læste ofte lektier hos ham. Vi havde altid to karle, en pige, en hyrdedreng og ofte daglejere, og det gik livligt til i det hygge-lige tre fags køkken. Før vi gik i skole måtte vi hjælpe til med hver sit: malke, flytte får, o.lign.
Jeg husker de hyggelige sommeraftener, når vi sad uden for stuehuset. Det kunne ske, at en af karlene hentede harmonikaen, som far så spillede på, og de kom fra nabogårdene og vi hyggede os med kaffe. Nærmeste nabo var farbror Hans Kristian, hvis to døtre Stinne og Bo-thilde vi legede meget sammen med.
Tiden gik alt for hurtigt til vi kom hjemmefra, men når vi kom hjem, måtte vi altid over til far-brors en smut. Stinne og jeg var begge på Kerteminde højskole i 1917. En dejlig tid.
Far byggede lade, da jeg var 4-5 år, men den blev snart for lille og han var dygtig til at sæt-te hæs. Efter at jeg var gift byggede far stald og, lade på marken og fik en del ung kreaturer, der var nemme at røgte. Nogle år senere byggede han stuehus, som min ældste bror flyttede ind i, og min søster Grethe var husholderske for ham til han blev gift. Da far skilte gården var der 70 kreaturer, 6 arbejdsheste og tre plage og få år senere byggede han en anden gård på marken til min bror Højrup, men senere blev overtaget af min søster Jenny.
Far og mor levede et jævnt og muntert virksomt liv og nød både arbejdet og hvilen og for-stod at hygge sig. Efter fars død var det meningen at min bror Helmer skulle overtage den, men han døde kun 20 år gammel af lungebetændelse. En stor sorg for os alle. Så overtog min søster Jenny hendes mand gården og mor blev der til sin død. Hun har aldrig været rigtig syg og døde af en hjerneblødning, et meget stort savn for os otte søskende.”
[6]
|